Springmetoder

Der er forskellige metoder der bruges i springning til stævner. Det er forskelligt fra stævne til stævne og fra klasse til klasse. En metode fortæller hvordan banerne skal springes og om der er omspringning og hvordan og hvornår.

 

De mest almindelige metoder:

Metode A:

Er en tidsspringning uden omspringning, fejl og tid i hovedrunden er afgørende for plac.

Metode C:

Er en tidsspringning uden omspringning, fejl omregnes til tid og tiden er afgørende for plac.

Metode B0:

Er med kun en hovedspringning, alle der er fejlfri får en rosset.

Metode B1:

Alle som er fejlfri i hovedspringningen rider en omspringning når alle ryttere har været igennem hovedspringningen. Omspringningsbane bliver sat 10cm op.

Metode B1.2:

Som metode B1 men med 2 hovedspringninger.

Metode B2:

Som metode B1 men med 2 omspringninger.

Metode B3:

Man rider en hovedspringning og er man fejlfri rider man en omspringning inden man har forladt banen, når man har passeret mål i hovedspringningen har man 45 sek. til at passere start i omspringningen.

Metode B4:

En springning opdelt i 2 faser. 1. fase er på mellem 6-9 spring, 2. fase er på mellem 4-7. Er man fejlfri i 1. fase rider man videre i 2. fase. Mål i 1. fase er også start i 2. fase. Husk derfor at du ikke må lave en volte når du er færdig med 1. fase. Du skal ride direkte til næste spring ellers får du fejl.